5R serien
5R modellen er bygget til førsteklasses ydeevne og komfort. Den kombinerer en fremragende køreoplevelse med en forstærket helramme, som sikrer en endnu højere grad af styrke og holdbarhed. Så uanset hvor hårdt der tages fat rundt omkring på bedriften, så klarer du det nemt med din 5R traktor.
Alt på 5R modellen er skabt til stressfri produktivitet. Luksuskabinen sætter nye standarder for udsyn og komfort, og med kun 74 dB(A) er det den mest lydsvage traktor i sin klasse. Med den avancerede transmissionsteknologi er det en fornøjelse at køre traktor dagen lang. Og med fartpilot som standardudstyr er det helt slut med at overbelaste et PTO-redskab.
- Fire modeller fra 70 - 100 hk (51 - 74 kW) 97/68/EC
- Helramme premium traktor
- PowrQuad Plus eller AutoQuad Plus transmissioner
- PowerTech E 4,5 L HPCR 2V (High Pressure CommonRail, 2 ventiler, elektronisk indsprøjtning)
- 2,9 t nyttelast
Nøgleegenskaber
Find flere oplysninger om produktets egenskaber nedenfor.
Kabine
Slap af!
Alt på 5R modellen er skabt til stressfri produktivitet. Luksuskabinen sætter nye standarder for udsyn og komfort, og med kun 74 dB(A) er det den mest lydsvage traktor i sin klasse. …
Selv efter en lang dag i marken har du næsten lyst til at blive siddende i din 5R. Kontrolpanelet er logisk og overskueligt. Alle betjeningselementerne – ventilation, gearskifte og kontrolknapper sidder lige ved hånden. Du vil hurtigt kunne benytte dem helt instinktivt, så du ikke behøver flytte blikket fra det, du ellers er i gang med. Og så får du klassens laveste lydniveau, det betyder mindre stress og mere sikkerhed.
Ergonomisk design
De rigtige betjeningselementer sidder de rigtige steder, så du undgår at skulle strække dig for at kontrollere en vigtig funktion.
Kontrolknapperne er farvelagte og grupperede efter funktion.
Se og bliv set
Ingen C-stolper bagtil – kun rundede glaspaneler, så du får et frit udsyn. Og som ekstraudstyr kan du få glaslem i taget, som giver endnu bedre udsyn, ikke mindst til læsserarbejdet.
Sæt dig godt til rette
Der var engang, man syntes, at et komfortabelt sæde var ren luksus. Nu om dage er det et must, hvis man vil undgå rygproblemer på sigt. Der er tre sæder at vælge imellem: Mekanisk affjedring, luftaffjedring eller SuperDeluxe luftaffjedring. Den mekaniske version har en bred siddepude og rygstøtte, mens de luftaffjedrede versioner derudover er endnu bedre til at dæmpe stød og vibrationer. De har justerbar rygstøtte, pneumatisk lændestøtte og opvarmet sæde til den kølige morgen eller aften.
Field office
5R seriens Field Office er en boks, hvor du kan opbevare papirer, instruktionsbog eller en bærbar computer. Den kan fjernes og tages med som en praktisk dokumentmappe. Ved bestilling af Field Office monteres et 3-polet strømudtag på venstre sides konsol.
Lavprofil-kabine som ekstraudstyr
Med en totalhøjde på kun 249,5 cm er lavprofil-kabinen ideel i staldbygninger etc.
(med 420/85 R30 hjul).
Betjeningselementer
Prøv det!
Med Dual gauge II instrumentpanelet kan du kontrollere alle vigtige traktorfunktioner med et hurtigt blik. Hvis du så tilføjer en præstationsmonitor, er du også fuldt ud informeret om dine CAN-BUS kontrollerede redskaber. Hvis komforten skal helt op og ringe, kan du vælge vores avancerede HMS II, som kan benyttes på alle 5R/RN traktorer. Det giver dig automatiserede arbejdssekvenser i forbindelse med foragervending.
Dual Gauge II
Dual Gauge II instrumentpanelet har to store analoge skiveudlæsninger, som giver let og overskuelig information om traktorens kørehastighed og motoromdrejninger. Øverst ses en række informations- og advarselslamper, som overvåger vigtige traktorfunktioner. Nedenunder kan du se brændstofniveau og kølevæsketemperatur på andre analoge udlæsninger. En LCD-skærm viser motoromdrejninger, PTO-omdrejninger for og bag, timetæller, ur og gearvalg. Et tretrins advarselssystem baner vejen for større sikkerhed i traktorarbejdet.
Den elektroniske hjælper
HMS II (Headland Management System II) er en førsteklasses komfortegenskab, der reducerer førerens arbejdsfunktioner ved hver foragervending. Det gør arbejdet mindre trættende.
Enhver kombination af følgende funktioner kan oprettes som sekvenser og derefter aktiveres ved et tryk på en knap:
- MFWD – on/off
- Differentialespærre – on/off
- PTO for og bag – on/off
- Lift – løfte/sænke
Præstationsmonitor
Vi kan levere præstationsmonitor til alle 5R/RN serie traktorerne. Den kan monteres øverst til højre på “A” stolpen i kabinen og er direkte forbundet med traktorens elektriske system via “on-board” CAN-BUS kommunikationsforbindelsen.
Motor
Hold dig til de bedste
Motorer fås ganske enkelt ikke bedre end PowerTech 4,5 l dieselmotoren i den nye 5R.
Udover den legendariske John Deere pålidelighed og holdbarhed får du også:
- CommonRail højtryksbrændstofsystem (HPCR) og elektronisk indsprøjtning for større ydeevne og effektivitet.
- Temperaturstyret viskoseventilator – den er utroligt effektiv, da den kun kører, når der er behov for det.
- Konstanteffekt mellem 1750 og 2300 o/min betyder, at du kan gasse ned og arbejde ved lavere brændstofbesparende motoromdrejninger.
- Aktiv ladeluftkøler – helt nyt ekstremt effektivt kølesystem med bedre brændstoføkonomi.
- TIER III emissionsniveau, som ikke går på kompromis – beskytter miljøet og reducerer driftsomkostningerne
- Fartpilot (Cruise Control) som standardudstyr holder kørehastighed og PTO-hastighed konstant – redskaberne arbejder bedre og holder længere.
CommonRail højtrykssystem
Med CommonRail højtryksbrændstofsystemet opfylder denne nye generation af motorer dit behov for en råstærk og brændstofeffektiv traktor.
Fordele
- CommonRail højtryksbrændstofsystemet (400 - 1350 bar) yder præcis det samme brændstoftryk på alle indsprøjtningsdyser.
- Lynhurtige responsegenskaber under alle belastnings- og hastighedsforhold, hvilket udvider motorens effektive arbejdsområde til lavere hastighedsområder, så den kan yde større effekt og højere produktivitet ved imponerende lave og brændstofbesparende motoromdrejninger.
- Det præstationstilpassede brændstofforbrug giver dig et lavere brændstofforbrug pr. hektar.
Effektivt kølesystem
Det effektive kølesystem består af en køler foran og en ladeluftkøler oven på motoren. De gode adgangsforhold mindsker tidsforbruget og dermed udgiften på vedligeholdelse, mens det integrerede design er skabt for øget brændstofeffektivitet og til at opfylde de strenge TIER III emissionskrav.
Reverseringsfunktion
Takket være den aktive ladeluftkølers særlige reverseringsfunktion kan du ændre rotationsretningen. På den måde kan du rense ladeluftkølerens gitter øverst på kølerhjelmen blot ved at trykke på en knap i kabinen.
Transmission
5R kan tilbyde to førsteklasses transmissioner – AutoQuad Plus eller PowerQuad Plus.
Her er forskellen:
AutoQuad Plus er luksusvalget med automatisk koblingsfrit gearskifte. Du kan selv skræddersy skiftepunkterne mellem 1700 og 2200 o/min, så du altid har det rette gear til opgaven.
Uanset hvilken transmission du vælger, får du alle disse førsteklasses egenskaber som standardudstyr på din 5R:
- Fartpilot – til opgaver der kræver præcis hastighed for PTO og traktor
- SoftShift teknologi – giver blødt gearskifte og en mere behagelig arbejdsdag
- SpeedMatching – vælger næste optimale gear efter skift af hastighedsområde. Det giver en yderst komfortabel køreoplevelse.
- Parkeringslås – sikrer sikker og komfortabel parkering af traktoren
- 1 gearvælger med koblingskontakt skifter mellem 4 gear og 4 hastighedsområder – langt mindre stressende for føreren
- Gearskifte på frontlæsserens joystick
- PermaClutch II med ekstra lang levetid
- Trinløst justerbare skiftepunkter (AutoQuad Plus)
PowrQuad Plus 16/16 transmission
Ved hjælp af geargruppevælgeren kan traktoren hurtigt tilpasses enhver opgave.
- Gearvælger med integreret funktionsknap kontrollerer 4 ”powershift” gear
- Skift af hastighedsområde klares let og elegant med koblingskontakt på gearvælgeren
- Venstrehåndsbetjent vendegear til at vælge frem og bak eller neutral position
AutoQuad Plus transmission
AutoQuad Plus har derudover automatisk skifte (Auto Mode) mellem de 4 “powershift” gear afhængig af motoromdrejningerne og belastningen. Det giver masser af komfort og sikrer, at traktoren altid kan køres på den mest effektive måde. Det sparer både tid og penge.
De automatiske skiftepunkter kan indstilles mellem 1700 og 2200 o/min. Det øger produktiviteten under alle forhold.
Rammekonstruktion
Hvorfor er en helramme bedre?
En helramme gør hele traktoren stærkere og mere holdbar. Du kan løfte og bugsere tungere læs uden at stressbelaste motor eller transmission. Rammen bærer belastningen. Det er også lettere at montere en bred vifte af frontlæssere. Kun John Deere kan tilbyde dig helrammens gennemførte styrke og bekvemmelighed!
Med en løftekapacitet på maks. 42 kN på krogenderne bagpå og maks. 29 kN på frontliften klarer 5R de tunge løft uden problemer.
- Traktor med lav vægt men høj nyttelast – håndterer større og tungere redskaber
- Optimal vægtfordeling – en fordel for trækkraften, styreegenskaberne og redskabshåndteringen.
- Robust ramme af brotypen – baner vejen for kompakt modulkonstruktion.
- Ramme med integrerede monteringspunkter – bærer tungere nyttelast uden at stressbelaste transmissionen.
John Deere's helrammekoncept
For at opnå en højere nyttelastkapacitet uden at øge traktorens vægt har vi gennemført en banebrydende ændring i traktorens konstruktion. En lang stærk dobbeltramme af stål fungerer som en gennemgående rygrad, og helrammekonceptets enorme styrke betyder, at 5R/RN serie traktoren kan arbejde med større redskaber.
Modulkoncept
Traktorens modulopbygning giver dig mulighed for at vælge netop den transmission, der passer dig bedst, så du dermed får en skræddersyet traktor. Selv hvis du på et senere tidspunkt - efter mange års brug - får brug for andre egenskaber, kan du for eksempel tilføje PTO-hastigheder eller krybegear efter behov, takket være de perfekte adgangsforhold til transmissionens komponenter.
Vægtfordeling
Det moderne traktordesign og helrammekonceptet baner vejen for en omformulering af traktorens vægtfordeling ved at placere:
- kabine
- motor
- og transmission
uafhængigt inden for rammerne for ideel vægtfordeling, som er 40% på forakslen og 60% på bagakslen – ideelt til læsserarbejde. Det sikrer, at du kan håndtere tunge løft med frontlæsseren uden at miste trækkraft på bagakslen.
Hydraulik
Hydraulik
Den fortsatte stigning i størrelse og kompleksitet for moderne maskiner har ført til et større behov for hydrauliske kræfter.
- Trykkompenserende hydrauliksystem med belastningsføler – maksimal styrke når der er behov for det, specielt ved samtidige hydraulikopgaver
- Førsteklasses hydrauliksystem med pumpe på 56 l/min eller, som ekstraudstyr, 65 l/min
- Lavere brændstofforbrug
- Blød og let styring ved lave motoromdregninger
- Hurtigtreagerende system
- Foragerstyringssystemet HMS II og EHC med ”quick pull in” og liftdæmpning – øger produktiviteten og komforten i marken og på vejen.
Førsteklasses hydraulik med superkapacitet
For at kunne imødekomme nutidens behov er 5R seriens traktorer udstyret med en gearpumpe på 56 l/min som standardudstyr. Er der behov for endnu mere, kan du bestille en 65 l/min pumpe. Begge pumper yder et maks. tryk på 200 bar.
3-punktslift
Liftarme med to cylindre og 3-punktslift (kategori 1 og 2) er standardudstyr på alle 5R serie traktorer. 3-punktsliften har en maks. løftekapacitet på 42 kN, og flydeindstillingen betyder, at redskaber med støttehjul kan følge terrænets ujævnheder.
Træk og PTO
Lift og PTO
Den stærke elektroniske 3-punktslift og det robuste kraftudtag på 5R er skabt til at give dig maksimal alsidighed og effektivitet.
Kraftudtaget yder den fulde effekt ved den givne PTO-hastighed. Det er udstyret med elektro-hydraulisk multivådkobling og er oliekølet for lang og driftssikker levetid. 3-punktsliften i kategori 3 har en maks. løftekapacitet på op til 42 kN og har dybde- og trækkontrol via den elektroniske liftføler i trækarmene.
Frontlift
Alle 5R/RN serie traktorer fås med en John Deere frontlift ab fabrik. “Deere på Deere“ løsningen sikrer fuld kompatibilitet på 5R serie traktoren, som er udstyret med John Deere frontlæsser og frontlift, og du kan arbejde med frontlæsseren uden at afmontere liftarmene.
Betjening af PTO
PTO’en tilkobles elektro-hydraulisk med en knap på konsollen i højre side:
- Tilkobling = Knappen skubbes ned og frem
- Frakobling = Knappen skubbes tilbage og frigøres
De oliekølede multikoblinger og bremser har slidbestandig foring. Det sikrer lang levetid. Den elektronisk styrede ventil sikrer en blød moduleret tilkobling af lette såvel som tunge redskaber.
Aksler og bremser
Aksler og bremser
Alle John Deere 5R serie traktorerne er udstyret med elektro-hydraulisk aktiveret MFWD foraksel med våde multiskiver. En 12° castervinkel baner vejen for en styrevinkel på 52°. Det giver en meget lille venderadius.
- Elektro-hydraulisk aktiveret MFWD – tilkobling af firehjulstræk under kørslen
- Drejelige forskærme – mere end 10° større venderadius
- Totrins bremser, oliebadede vådskivebremser – stærk og sikker bremseeffekt.
- Stærk, kompakt, let – stærke præstationer, specielt hvor pladsen er trang.
Bagakselbremse
Vigtigste egenskaber:
- Hængende bremsepedaler for optimal komfort.
- Bremsning på 4 hjul: Når du bremser med begge pedaler aktiveres MFWD automatisk. Det øger forhjulenes kontaktflade med jorden.
- Bremsning når du drejer: Når du bremser med en pedal frakobles MFWD, og traktoren drejer med den mindst mulige venderadius. Det gøres ved, at det “indvendige” baghjul bremser.
- Skivebremserne er selvjusterende og selvudlignende og derfor vedligeholdelsesfrie. Derudover er de oliekølede og asbestfrie.
- Bremserne har udvidet retureffekt, som fører bremsestemplet tilbage og væk fra bremseskiven for at eliminere risikoen for fremdrivningsmodstand i systemet. Det giver mindre krafttab og sparer brændstof.
- Bremserne aktiveres via en totrins bremseventil, som sikrer optimal bremseeffekt.
5RN
Oplev 5RN - Smal kabine til specialopgaver
Nu kan du høste frugterne ved vores 5R serie traktors nye smalle fremtoning. Indvendigt giver 5RN dig rummelig komfort, styrke og alsidighed som en førsteklasses traktor. Men takket være de smalle skærme og den smalle brændstoftank, den tilbagetrukne stige og lygternes placering er den slank og væver udvendigt.
5RN serie traktorernes smalle ydre gør dem velegnede til specialopgaver, specialafgrøder og kørsel i rækker af en bredde ned til 2,5 m.
Indstigningsbøjle og bagskærm
Sammenlignet med 5R er indstigningsbøjlen på 5RN tættere på kabinen og bagskærmene er minimerede. For at bevare det slanke ydre findes der ikke skærmforlængere til bagskærmene på 5RN serie traktorerne.
Indstigningstrin
Trinene på 5RN er placeret i en mere spids vinkel sammenlignet med 5R.
Brændstoftank
Brændstoftanken på 5RN er meget smal. Det sikrer en minimal totalbredde. Brændstofkapaciteten er 114 liter.
Forakselnav
Bredden nav til nav på forakslen er med sine 1862 mm det bredeste sted på 5RN traktoren.
AMS
Styresystemer som ekstraudstyr giver imponerende præcision
5R serien har ikke integreret AMS funktionalitet, men John Deere kan tilbyde særlige løsninger, som kan udnyttes effektivt på 5M serien. Disse løsninger opfylder forskellige behov blandt små og mellemstore husdyrbedrifter og specialbedrifter.
Disse løsninger inkluderer:
GreenStar Lightbar
Hvis styresystemer er nyt for dig, så er dette enkle styresystem til parallelkørsel lige noget for dig. Det kan installeres på under 10 minutter og fungerer på enhver John Deere maskine. Systemet består af to komponenter: den nye StarFire 300 modtager, som monteres på kabinen, og GreenStar Lightbar displayet, som monteres på kontrolpanelet. Hver enkelt LED indikatorlys på GreenStar Lightbar displayet repræsenterer en afvigelse på 10 cm i forhold til det idealspor, du har valgt.
AutoTrac ATU 200 Universal
Dette satellitbaserede håndfrie styresystem maksimerer produktiviteten samtidig med, at det gør tilværelsen lettere for føreren, for eksempel når der er forringet sigtbarhed eller efter mørkets frembrud. AutoTrac reducerer overlap med op til 90% og baner vejen for hurtigere foragervendinger, så du sparer både tid, brændstof og arbejdsløn. Softwaren til dokumentation og redskabskontrol hjælper dig med at kontrollere inputomkostningerne og med at registrere afgrødens sporbarhed og andre lovbefalede data elektronisk. Eftermonteringssættet omfatter en StarFire modtager, en Original GreenStar skærm og en motorstyret ratstamme. Systemet er kompatibelt med SF1 og SF2 signalerne samt med RTK.
Med vores skærme får du et helt nyt syn på arbejdet i marken. Både trykknapversionen 1800 og touchskærmen 2600 har farveskærm.
Frontlæsser
Skabt for hinanden – 5R serien og John Deere frontlæssere
Når du køber en John Deere frontlæsser, kan du roligt gå ud fra, at du får bedre præstationer, længere holdbarhed og perfekt pasform. Hvorfor? Fordi vi udvikler og bygger frontlæsseren som en integreret del af din traktor – ikke noget du møjsommeligt bolter på bagefter. Den ekstra store styrke og holdbarhed betyder, at du kan udnytte alle traktorens hydrauliske kræfter fuldt ud. Du får en enorm brydekraft – og hurtigere arbejdsbevægelser.
Kun John Deere frontlæssere giver dig:
- Afbalanceret forakselbelastning
- Optimal belastnings- og traktorstabilitet
- Mindre stressbelastning på ramme og chassis
- Ergonomiske betjeningsgreb
- Perfekt udsyn og servicevenlighed
- Dækkompatibilitet, frirum
MSL eller NSL?
Frontlæssere med mekanisk parallelføring (MSL) holder automatisk redskabet vandret, når frontlæsseren løftes og sænkes. De er ideelle til meget krævende opgaver, hvor føreren skal være så effektiv som muligt. Frontlæssere uden parallelføring (NSL) koster mindre og er ideelle, hvis det ikke er nødvendigt, at redskabet holdes vandret, når frontlæsseren løftes og sænkes.
Hvilken læsser matcher min 5R og min bedrift?
533 (MSL eller NSL) er ideel til almindelig materialehåndtering med decideret læsserarbejde ind imellem.
583 (HSL/MSL eller NSL) har en større løftekapacitet og løftehøjde end 533.
633 (HSL/MSL eller NSL) er skabt til tunge og krævende opgaver.
Pakke til frontmonteret redskab
Pakken til frontmonterede redskaber er skabt specielt til læssere og andre front- eller midtmonterede redskaber såsom hegnsklipper og grenknuser i landbrugsbedriften eller den kommunale vej- og parkafdeling eller midtmonterede redskaber til specialopgaver.
Pakken inkluderer 2 olieudtag (105 og 205) monteret bag på traktoren til højre for de andre olieudtag. Som med alle andre almindelige olieudtag er de 2 læsserventiler også udstyret med holdeventil.
Alle pakker inkluderer integreret joystick, som er ergonomisk monteret på førerens højre side foran gearvælgeren – befriende let og brugervenligt time efter time.
Pakke til læsser/frontmonteret redskab
Pakken til læsser/frontmonteret redskab inkluderer 2 olieudtag (105 og 205), joystick, midtmonterede koblinger, læsserbeslag med frontbeskytter og multikoblinger.
Pakke til læsser
Pakken til læsser inkluderer 2 olieudtag (105 og 205), joystick, hus til olieudtag bagtil, hus til multikoblinger og læsserbeslag med frontbeskytter. I modsætning til pakken til læsser/frontmonteret redskab er midtmonterede koblinger ikke inkluderet. Pakken til læsser er kun beregnet til læsserarbejde. Joysticket kan ikke benyttes til andre front- eller midtmonterede redskaber.
Gearskifte på joystick
Med gearskifte på joysticket kan du forbedre produktiviteten og komforten, da du kan skifte gear og ændre læsserfunktioner på samme tid. Du skal ikke skifte fra gearvælger til læsserjoystick.
|
5R serie traktorer |