5G serien
Hvis du tror, at John Deere kvalitet kun er for store landbrugsbedrifter med store tegnebøger, så tro om igen. Den nye 5G er den mest prisbillige 4-cylindrede traktor, vi nogensinde har bygget. Og den passer perfekt til små planteavlsbedrifter eller i det hele taget, hvor pladsen er trang.
Den lette 5G traktor er så manøvredygtig, at du vil føle din bedrift er vokset! Men lad dig ikke narre: den kraftfulde hydraulik og kraftudtaget har al den styrke, du skal bruge til udfodring og lettere frontlæsserarbejde. Og hvad motoren angår, så kan det ikke blive bedre end med vores legendariske PowerTech M 4,5 l diesel.
Enkle betjeningselementer, topmoderne transmissioner: den nye 5G har alt, hvad du har brug for – og ikke mere. Det betyder, at du får uforlignelig pålidelighed, gennemprøvet teknologi og fred i sjælen i årene fremover.
- Større effekt med 80 til 90 hk (97/68 EC)
- En nydesignet kabine med forbedret ergonomi og komfort som giver dig ideelle forhold til en lang arbejdsdag
- Vedligehold og serviceeftersyn er både nemt og hurtigt
Nøgleegenskaber
Find flere oplysninger om produktets egenskaber nedenfor.
Kabine
Større indvendigt.
Hvem siger, der ikke er meget plads i en kompakttraktor? Kabinen er ændret, så føreren får maksimal komfort og beskyttelse, når han arbejder i marken eller kører på vejen.
- Kontrolpanel og betjeningselementer sidder, hvor du forventer, de skal sidde. Det føles bare så rigtigt.
- Trykkabine hjælper til at holde støvet ude, mens ”silent block” kabineophænget sikrer en lydsvag og behagelig kørsel.
- Frit 320 grader udsyn giver føreren det bedst mulige udsyn, når han arbejder med bagmonterede redskaber eller med frontlæsser.
- Lysanlægget omfatter 4 forlygter og 2 H3 baglygter som standardudstyr. Det giver fuld oplysning af redskaber og arbejdsområde efter mørkets frembrud
Kunne du tænke dig at opleve følelsen af endnu mere rummelighed, så kig engang på vores omdesignede 5G OOS med befriende åben førerplatform.
Fuld gennemsigtighed
De gennemsigtige rammefrie døre giver lette og sikre adgangsforhold via indstigningsbøjler og brede indgangsdøre. Forruden kan åbnes helt eller delvist, som det passer dig, og den justerbare solskærm giver 5° mere udsyn fremadrettet til læsserarbejdet. Du får bedre udsyn takket være hjørnebagruder med buede hjørner, stor bagrude som kan åbnes samt “C” stolper i midten.
Træk vejret frit
Den forbedrede kabineforsegling giver en lydsvag trykkabine med mere effektive varme og kølesystemer. Kabinetrykket på maks. 1mb minimerer mængden af indtrængende støv.
Fred og ro
“Silent block” kabineophænget sikrer en lydsvag og behagelig kørsel – hele dagen lang.
I gode hænder
Med det vipbare teleskoprat som ekstraudstyr tager det kun et øjeblik at finde den rette indstilling.
Betjeningselementer
De overskuelige, brugervenlige og logisk placerede betjeningselementer gør arbejdet til en leg.
5G serien har gearskifte med 2 gearvælgere med de fleste mekaniske betjeningsfunktioner inklusive olieudtag, vendegear, liftkontrol og PTO. Men det er muligt at få visse elektroniske løsninger som ekstraudstyr – for eksempel til MFWD (mekanisk forhjulstræk), differentialespærre eller 3-punktslift.
Gear- og geargruppevælger på samme sted
Gear- og geargruppevælger er placeret sammen på førerens højre side. Det baner vejen for, at du kan skifte med én hånd og skifte retning på samme tid med det venstrehåndsbetjente vendegear.
Multifunktionshåndtag med det hele
Det nye multifunktionshåndtag styrer både blinklys, kørelys og horn. Det letter arbejdet dag og nat.
PTO
Alle de gule betjeningselementer til PTO, tilkobling (A), hastighedsvælger (B) og valg af motoromdrejninger eller kørselsafhængigt PTO (C) er placeret på konsollen i venstre side og gør det muligt at skifte PTO-hastighed uden at forlade førersædet.
Olieudtag og liftregulering
Betjeningsgreb til olieudtag er placeret på konsollen på højre side sammen med betjening af liftregulering. De mekaniske liftkontrolelementer er placeret lige ved siden af førersædet. Den elektroniske liftkontrol (ekstraudstyr) er placeret foran på konsollen i højre side tæt ved løfte/sænke hurtigknappen, så den altid er let at betjene.
Betjeningsfunktioner i B-stolpen
Alle vigtige betjeningselementer til arbejdslygter, rotorblink og vinduesvisker er placeret på B-stolpen i højre side, så de er lette at nå. Der er baggrundsoplysning, så de er lette at finde efter mørkets frembrud.
Motor
Gennemprøvede toppræstationer: PowerTech M 4,5 l diesel.
Som alt andet på den nye 5 serie er den legendariske PowerTech M 4,5 l dieselmotor specialbygget med henblik på fremragende pålidelighed og holdbarhed.
Den er let at servicere, den kører 500 timer mellem hvert olieskifte og med et Tier III godkendt emissionsniveau og helt nye egenskaber, er den mere effektiv end nogensinde.
Når der stilles ekstra store krav…
Næste gang krævende arbejde såsom tung transport eller pløjning giver din motor problemer, så slap bare af! PowerTech M yder en konstanteffekt over et område på 500 o/min og det maksimale drejningsmoment går op til 365 Nm (Model 5090G). Med en momentreserve på op til 30% har du al den trækkraft du skal bruge.
TIER III godkendt emissionsniveau
De nye PowerTech M motorer opfylder TIER III emissionskravene gennem mekanisk styring, som sikrer optimale motorpræstationer. Det mekaniske indsprøjtningssystem frembringer højtryksindsprøjtning, som forbedrer forbrændingseffektiviteten og opfylder kundernes ønske om en kraftfuld og brændstofeffektiv traktor.
Turbolader
Alle 5G serie traktorerne er udstyret med en ny turbolader, som øger både motoreffekten og drejningsmomentet. Alle motorerne har en høj hastighed for udstødningsgassen i deres korte manifoldsystem, og de yder suveræne præstationer med en turbolader baseret på en enkelt kanal.
Ladeluftkøler
Ladeluftkøleren sænker den indstrømmende lufts temperatur med mellem 40% og 50%. Det giver cylinderen en mere fortættet luft med mere ilt, og dermed opstår en renere og mere effektiv forbrænding.
Velgennemprøvet John Deere spraykøling af stempler, våd cylinderforing, lukket kølesystem og viskoseventilator = maksimale præstationer, driftssikkerhed og sikring af maskinens værdi over tid.
Det er cool!
Det kræver et meget effektivt kølesystem at kombinere maksimale motorpræstationer med stringente emissionskrav. 5G med PowerTech M motorerne opnår netop dette mål, hvor fremragende varmespredning frembringer en optimeret og komplet forbrænding.
Præstationsfremmende køling
Temperaturen på den luft, der passerer gennem køleren, regulerer den variable viskoseventilators hastighed. Ved krævende markarbejde med lave omgivende temperaturer betyder den langsommere viskoseventilatorhastighed, at der er ekstra kræfter til præstationerne i marken, og samtidig sparer du brændstof på de lange dage i marken.
Lameller i motorhjelmen
Motorhjelmen er ændret, så den nu har to lameller øverst og to på siden. De øverste lameller sikrer en bedre luftstrøm ind i kølesystemet, mens lamellerne på siden hurtigt leder den varme luft ud af motorrummet.
Let adgang til køleren
Den udelte motorhjelm åbnes let, så du har uhindret adgang til de meget fine kølerskærme, som beskytter køleren. De trækkes let ud, så de kan renses i en fart. Det sikrer et rent og effektivt kølesystem selv under støvede forhold.
Transmission
Vælg det gear, der passer dig bedst
Med så mange topmoderne transmissioner at vælge imellem er det let at matche din 5G til din bedrift.
Transmissioner med specifikationer på basis-, mellem- og højt niveau
et komplet sortiment af transmissioner til alle krævende kundebehov
24F/12R transmission
Vendegear, elektro-hydraulisk Hi-Lo og koblingskontakt på gearvælgeren
Krybegear ned til 500 m/t til alle 40 km/t transmissioner
ideelt til grøntsagsproducenter, som har brug for ekstra langsomme kørehastigheder
Perfekt udvekslingsforhold for høj effektivitet, lydsvag drift og lang levetid
effektiv kraftoverførsel via transmissionen
2WD eller MFWD
giver dig effektivt firehjulstræk og fremragende manøvredygtighed
Fleksibelt valg af PTO-hastigheder
540/540E eller 540/1000 o/min med kørselsafhængigt PTO som basisudstyr
Gear- og geargruppevælger placeret samme sted Gear- og geargruppevælger er placeret sammen på førerens højre side. Det baner vejen for, at føreren kan skifte med én hånd og bevare en komfortabel position i sædet, mens han skifter gear eller geargruppe.
Synchronized Reverser
A Synchronized Mechanical Reverser is offered on the 12F/12R and 24F/24R transmissions. It provides easy forward and reverse changes, maximising the operator’s control.
Synkroniseret vendegear
Du kan få synkroniseret mekanisk vendegear til 12F/12R og 24F/24R transmissionerne. Det gør det let at skifte mellem frem og bak, så føreren opnår maksimal kontrol.
Koblingskontakt
24F/12R PowerReverser transmissionen med elektro-hydraulisk Hi-Lo inkluderer koblingskontakt, så du kan skifte gear under kørslen, uden du behøver træde koblingen ned. Det giver føreren mulighed for at optimere transportkørslen, samtidig med at han sparer kostbar tid.
Elektro-hydraulisk Hi-Lo kontrol
Hi-Lo kontrolknapperne er integreret i gearvælgeren. Det giver:
- Let og koblingsfri kontrol og dermed større førerkomfort.
- Effektiv og vedholdende trækkraft og dermed større produktivitet.
- Tidsbesparende acceleration.
Elektro-hydraulisk tilkobling af MFWD og DIFFERENTIALESPÆRRE
Alle transmissioner med Hi-Lo (enten mekanisk eller EH Hi-Lo) har elektro-hydraulisk tilkobling af MFWD som standardudstyr. Tilkobling kan foretages til hver en tid, uanset om traktoren kører eller ej.
Hydraulik
Masser af power
Det velgennemprøvede åbent-center hydrauliksystem er et enkelt og pålideligt system, som yder rigeligt med hydraulisk råstyrke. For at sikre en endnu højere grad af pålidelighed og holdbarhed benytter systemet nu plane fittings og forbedret linjeføring.
- Motordrevet tandemgearpumpe – én pumpe er til styre- og bremsesystemet, mens den anden er til olieudtag og lift, så for eksempel styretøj og lift kan benyttes samtidig uden at påvirke hinanden
- “High-flow” pumpe som ekstraudstyr – op til 59 l/min til lift og olieudtag
- Nye plane hydraulikforbindelser – øget systempålidelighed
Olieudtag
5G serien har op til 3 olieudtag med forbedret hydrauliksystem, som benytter plane fittings og forbedret linjeføring. Det giver større pålidelighed og holdbarhed. Det andet olieudtag er altid højtydende og den reducerede interne udsivning giver større holdekapacitet, når du for eksempel arbejder med baglæsser eller holder ballegaflen i fast position under transport.
Hurtige snapkoblinger
Alle olieudtag fås med hurtige snapkoblinger. Det sikrer hurtig og let til- og frakobling. Du skubber simpelthen forbindelsen på plads, hvor den automatisk låser sig fast i rette position, og den slipper igen blot ved et enkelt træk.
Træk og PTO
Du vælger selv - mekanisk eller elektronisk liftkontrol
3-punktslift
Den ekstra robuste 3-punktslift yder en løftekapacitet på op til 26kN ved kugleenderne. 3-punktsliften i kategori I og II gør det muligt at tilpasse traktoren, så den matcher en bred vifte af redskaber og arbejdsfunktioner.
Den elektroniske liftcontroller er ergonomisk korrekt placeret forrest på den højrehåndsbetjente styrekonsol, så du hurtigt kan justere under kørslen. Den nye løfte/sænke-hurtigknap er placeret på den højrehåndsbetjente konsol.
PTO-effekt
PTO’en bagtil har en komplet uafhængig drivlinje med fast 6-not aksel. Det giver dig kræfterne til at arbejde med sprøjte, klipper, ballepresser, harve, gødningsspreder og ethvert andet PTO-drevet redskab.
PTO’en har som basisudstyr to hastigheder at vælge imellem (540/540E) og kørselsafhængigt PTO. Som ekstraudstyr kan du få hastighederne 540/1000.
540/540E PTO’en baner vejen for reducerede motoromdrejninger og dermed et lavere brændstofforbrug, mens 540/1000 er perfekt til mere kraftkrævende opgaver, hvor motoromdrejningerne kan holdes i konstanteffektområdet.
Alle PTO-greb er placeret på konsollen på førerens venstre side. De er lette at nå og lette at kende med deres gule farve. Som ekstraudstyr kan PTO’en tilkobles elektro-hydraulisk med vådkobling og kontakt på konsollen ved førerens højre side.
Aksler og bremser
Den nye, stærkere og mere holdbare foraksel er garant for fremragende manøvredygtighed og endnu større pålidelighed. Og så tåler den endnu større belastning ved tungt frontlæsserarbejde.
MFWD eller 2WD? Valget er dit.
2WD forakslens vigtigste egenskaber:
- Udført i ekstra robust støbejern Det giver ekstra stor pålidelighed.
- Følger ujævnheder i terrænet takket være 10° akselpendling.
- 55° venderadius sikrer fremragende manøvredygtighed.
- Akselbredden kan justeres i trin af 50 mm, så den kan tilpasses mange forskellige arbejdsopgaver.
- Styrecylinderen er boltet direkte på forakslens bageste del. Det giver ekstra beskyttelse.
MFWD (4WD) foraksel med følgende egenskaber:
- Øget træk på trækstangen og forbedret trækkraft i vådt og glat føre.
- Differentialespærre med indbygget sikring mod hjulslip afpasser automatisk efter forskelle i forhjulenes trækkraft.
- Større kapacitet til tungt frontlæsserarbejde.
- 55° venderadius sikrer fremragende manøvredygtighed.
5G slutdrev
Planetdrevene fordeler belastningen på bagakslen over tre punkter. Det reducerer stressbelastningen på individuelle tandhjul og aksler.
- Længere levetid med mindre vedligeholdelse
- Større justeringsområde for sporvidde
Større bremsekraft til sikker opbremsning med tunge vogne
- Selvjusterende bagbremser, så du slipper for de regelmæssige manuelle justeringer.
- Samvirkende selvudlignende bremsepedaler sikrer, at traktoren trækker i en lige linje.
- Bremseaktuatorer integreret i gearkassehus giver større pålidelighed og forbedret bremsekraft.
- 5 oliebadede vådskivebremser pr. side.
- Håndbremsen aktiverer automatisk fodbremsesystemet
Håndbremse
Alle traktorer har fået en ny håndbremse, som minimerer risikoen for, at den kommer i karambolage med førerens ben. Forbindelserne til bremseaktuatorerne er lagt på en mere optimal måde, så håndbremsens bremseevne bliver endnu mere sikker og pålidelig.
Hydraulisk vognbremse
Alle modeller kan udstyres med en hydraulisk vognbremse. Den særlige før-bremsefunktion ligger et tryk på redskabsbremserne, som er proportionalt med trykket på bremsepedalen.
AMS
Styresystemer som ekstraudstyr giver imponerende præcision
5G serien har ikke integreret AMS funktionalitet, men John Deere kan tilbyde særlige løsninger som kan udnyttes effektivt på 5G serien. Disse løsninger opfylder forskellige behov blandt små og mellemstore husdyrbedrifter og specialbedrifter.
Disse løsninger inkluderer:
GreenStar Lightbar
Hvis styresystemer er nyt for dig, så er dette enkle styresystem til parallelkørsel lige noget for dig. Det kan installeres på under 10 minutter og fungerer på enhver John Deere maskine. Systemet består af to komponenter: den nye StarFire 300 modtager, som monteres på kabinen, og GreenStar Lightbar displayet, som monteres på kontrolpanelet. Hver enkelt LED indikatorlys på GreenStar Lightbar displayet repræsenterer en afvigelse på 10 cm i forhold til det idealspor, du har valgt.
AutoTrac ATU 200 Universal
Dette satellitbaserede håndfrie styresystem maksimerer produktiviteten samtidig med, at det gør tilværelsen lettere for føreren, for eksempel når der er forringet sigtbarhed eller efter mørkets frembrud. AutoTrac reducerer overlap med op til 90% og baner vejen for hurtigere foragervendinger, så du sparer både tid, brændstof og arbejdsløn. Softwaren til dokumentation og redskabskontrol hjælper dig med at kontrollere inputomkostningerne og med at registrere afgrødens sporbarhed og andre lovbefalede data elektronisk. Eftermonteringssættet omfatter en StarFire modtager, en Original GreenStar skærm og en motorstyret ratstamme. Systemet er kompatibelt med SF1 og SF2 signalerne samt med RTK.
Med vores skærme får du et helt nyt syn på arbejdet i marken. Både trykknapversionen 1800 og touchskærmen 2600 har farveskærm.
5G OOS
En befriende følelse af rummelighed
Den åbne OOS førerplatform er ændret, så føreren får maksimal komfort og beskyttelse, når han arbejder i marken eller kører på vejen.
Betjeningselementerne har samme ergonomisk gennemtænkte design som kabineversionen. De er grupperet i logiske funktionelle kombinationer. OOS (Open Operator Station) kan komme til i lave staldbygninger etc., og da platformen er monteret efter vores særlige “silent block” ophængskoncept, opnår du et lydniveau så lavt som 86 dB(A), der gør lange arbejdsdage komfortable og tilfredsstillende.
Styrtbøjle (ROPS)
5G serien kan udstyres med ROPS styrtbøjle. Styrtbøjlen kan let nedfældes, så traktoren får en lavere profil, hvis den skal arbejde i bedriftens bygninger eller under grene, hvor frihøjden er lav.
Komfortsæde
Sædet sikrer føreren en behagelig siddestilling, som er særlig velegnet til arbejdet under træernes grene i frugtplantager. Sædet er bredt og kan justeres i højden og rygstøtten er polstret på en måde, der holder føreren godt placeret i sædet, når han kører i ujævnt eller kuperet terræn.
Eksterne lygter
Alle OOS modeller er udstyret med en enkelt justerbar arbejdslygte bagtil som basisudstyr. Som ekstraudstyr fås rotorblink, som kan monteres midt på styrtbøjlen.
Frontlæsser
Skabt for hinanden – 5G serien og John Deere frontlæssere
Når du køber en John Deere frontlæsser, kan du roligt gå ud fra, at du får bedre præstationer, længere holdbarhed og perfekt pasform. Hvorfor? Fordi vi udvikler og bygger frontlæsseren som en integreret del af din traktor – ikke noget du møjsommeligt bolter på bagefter. Den ekstra store styrke og holdbarhed betyder, at du kan udnytte alle traktorens hydrauliske kræfter fuldt ud. Du får en enorm brydekraft – og hurtigere arbejdsbevægelser.
Kun John Deere frontlæssere giver dig:
- Afbalanceret forakselbelastning
- Optimal belastnings- og traktorstabilitet
- Mindre stressbelastning på ramme og chassis
- Ergonomiske betjeningsgreb
- Perfekt udsyn og servicevenlighed
- Dækkompatibilitet, frirum
MSL eller NSL?
Frontlæssere med mekanisk parallelføring (MSL) holder automatisk redskabet vandret, når frontlæsseren løftes og sænkes. De er ideelle til meget krævende opgaver, hvor føreren skal være så effektiv som muligt. Frontlæssere uden parallelføring (NSL) koster mindre og er ideelle, hvis det ikke er nødvendigt, at redskabet holdes vandret, når frontlæsseren løftes og sænkes.
Hvilken læsser matcher min 5G og min bedrift?
533 (MSL eller NSL) er ideel til almindelig materialehåndtering med decideret læsserarbejde ind imellem.
583 (HSL/MSL eller NSL) har en større løftekapacitet og løftehøjde end 533.
633 (HSL/MSL eller NSL) er skabt til tunge og krævende opgaver.
2-funktions joystick
Det mekaniske joystick er monteret i gulvet og placeret ergonomisk korrekt for førerens højre hånd.
Beskyttelse af køler
Kølerbeskyttelsen forhindrer skader på køleren ved eventuelle kollisioner på stillestående objekter.
Pakke til læsser
Indeholder følgende komponenter:
- Monteringsrammer
- Kølerbeskyttelse
- Mekanisk 2-funktions joystick med omskifter
- SCV olieudtag med holdeventil
|
5G serie video |