W serien
Oplev fremtiden
Hvis du ønsker en pålidelig og vedligeholdelsesvenlig mejetærsker med høj ydeevne, høj brændstofeffektivitet og en enorm kapacitet i mange forskellige afgrøder og forhold, så er den nye W serie med den gennemprøvede halmrysterteknologi lige noget for dig.
- Rummelig Deluxe kabine
- Korntank med en kapacitet på op til 10.000 liter
- Kerner af højeste kvalitet selv når kapaciteten udnyttes maksimalt
Med den nye W serie klarer du høsten med største lethed.
Tærskesystem
Takket være den alsidige brændstofeffektive halmrysterteknologi og nænsomme håndtering af afgrøden yder den gennemprøvede W serie en enorm kapacitet med fremragende korn- og stråkvalitet.
Deluxe kabine
Den nye Deluxe kabine gør lange arbejdsdage i marken til en leg. Takket være fremragende udsynsforhold, ergonomiske betjeningselementer og et væld af præstationsfremmende komfortegenskaber har det aldrig været lettere at mejetærske produktivt dagen lang.
PowerTech PSX motor
6-cylindret turboladet John Deere PowerTech PSX motor yder op til 273 kW (371 PS)*. Den er så avanceret, at den opfylder Trin III B emissionskravene kun med diesel – kræver ingen urea (AdBlue)!
Nøgleegenskaber
De nye W serie mejetærskere er pakket med fremragende egenskaber, der optimerer ydeevnen og produktiviteten til nye højder, mens dine omkostninger holdes i kort snor. Klik på en af nedenstående egenskaber og få mere at vide.
NY DELUXE KABINE
Den nye rummelige Deluxe kabine holder føreren frisk, afslappet og produktiv – uanset hvor lang tid arbejdet tager, eller hvor umulige forholdene bliver.
Ergonomiske betjeningselementer
Alle betjeningselementer er logiske, ergonomiske og en fornøjelse at arbejde med. Det vipbare teleskoprat kan indstilles på få sekunder, så det matcher føreren perfekt. Og “soft-touch” knapperne gør det lettere end nogensinde at finjustere din mejetærskers kapacitet.
Komfortabelt luftaffjedret sæde
Det luftaffjedrede sæde giver dig suveræn komfort hele dagen lang.
Fremragende udsyn
De fremragende udsynsforhold giver føreren optimal komfort, så han kan bevare det store overblik med et hurtigt øjekast. Det suveræne udsyn skyldes de nydesignede hjørnestolper og det større glasareal.
Opvarmning, ventilation, aircondition
Med det nye klimaanlæg kan du holde hovedet koldt – også når du har rygende travlt.
SKÆRME
Med en CommandTouch armstøtte, en CommandCenter armstøtteskærm og en digital hjørnestolpeskærm er du i total kontrol med den nye W serie.
Masterkontrolhåndtag
Masterkontrolhåndtaget ligger godt i hånden og giver dig en forbavsende blød hydrostatisk hastighedskontrol. Den giver dig samtidig mulighed for at styre indføringshusets hæve-/sænkefunktion, vindens hæve-/sænkefunktion, vindens frem-/tilbageføring, retur-til-snitning mode, nødstop, NY AutoTrac resumeknap og, som ekstraudstyr, aktiv stubhøjde og flydetryk.
CommandArm konsol
CommandArm konsollen gør det let og bekvemt at maksimere produktiviteten. Betjeningselementerne er logiske og hurtige at finde. De mest almindelige funktioner har genvejstaster, så maskinjusteringer kan foretages let og intuitivt. Det omfatter:
- Hyppigt anvendte mejetærskerjusteringer
- Betjening af transmission og HillMaster
- Betjening af aircondition
- Betjening af lygter og lys
Digital hjørnestolpeskærm
Den velorganiserede skærm giver dig et hurtigt overblik over alle primære maskininformationer såsom kørehastighed, motoromdrejninger, spild og advarselssignaler. Alle disse informationer vises permanent. Det giver et sikkert overblik, og du slipper for at skulle navigere mellem forskellige menuer.
Et af de nye informationspunkter er effekttælleren, som viser hvor mange procent af den tilgængelige effekt, du bruger. Med denne information er det lettere at maksimere mejetærskerens præstationer løbende.
GreenStar 3 CommandCenter skærm
Med denne skærm er de vigtige maskin- og afgrødedata altid inden for rækkevidde, så du hurtigt kan foretage de nødvendige justeringer. Den understøtter desuden også AMS egenskaber såsom AutoTrac. Via ét enkelt panel har du hurtig adgang til:
- Mejetærskeropsætning
- Fjernkontrol af rensesold
- ACA (automatisk mejetærskerjustering)
- Harvest Monitor
- HarvestSmart (automatisk maskinkontrol som udnytter mejetærskerens kapacitet optimalt)
- AutoTrac
- AutoTrac RowSense
- Varslingsfunktioner
- “Wizards” til kalibrering
- “On-board” diagnosesystem
- Justering af indstillingsværdier (Set Points)
GreenStar 3 CommandCenter touchskærm
Ligesom GreenStar 3 CommandCenter kan den avancerede touchskærm også vise lukket TV-kredsløb (CCTV). Med et videokamera monteret bagest på mejetærskeren tændes skærmen automatisk, når du bakker. Med videofunktionen kan du også overvåge følsomme områder såsom tømmeområdet, uden du behøver anskaffe ekstra skærme.
GreenStar 2630 skærm
GreenStar 2630 skærmen giver dig højteknologiske toppræstationer og en fantastisk brugervenlighed. Denne helt nye monitor består af en 26 cm “touchscreen” farveskærm. Den kan arbejde med alle de i-løsninger, du har brug for til at gøre bedriften mere produktiv – f.eks. dokumentationsegenskaber.
Af andre egenskaber kan nævnes USB-port til dataoverførsel samt videofunktionalitet.
600R SKÆREBORDE
John Deere 600R serie skæreborde yder lavere afskæring ved en hurtigere hastighed og kan let indstilles, så de matcher dine forhold. De fås i bredder fra 4,3 til 10,7 meter.
Ingen rust. Aldrig nogensinde.
Bundplader af rustfrit stål foran indføringssneglen sikrer en jævn og flydende indføring år efter år, sæson efter sæson.
Perfekt overblik
Vinderørets meget lille diameter, åbne ender og åbne mellemarme giver føreren det bedst mulige udsyn til kniv og stråskillere.
Flydende indføring
Den massive 660 mm indføringssnegl har en enorm indføringskapacitet og kan justeres i 4 retninger, så materialeflowet altid er optimalt. Du opnår dermed en meget større indføringskapacitet under vanskelige høstforhold.
Klargøring på få sekunder
Alle 600R skæreborde er udstyret med én enkelt multikobler til de elektriske og hydrauliske forbindelser og til skærebordslåsene. Der kræves ingen daglig vedligeholdelse.
Korte og lange foldbare stråskillere
Stråskillerne klappes ganske enkelt ind i skærebordet under transportkørsel – det er ikke nødvendigt at afmontere dem, inden du kører ud på vejen. Ingen grund til at slæbe rundt på tungt tilbehør eller søge efter opbevaringsplads.
PREMIUM FLOW SKÆREBORDE
Maksimér mejetærskerens høstegenskaber – uden at omdanne skærebordet mellem afgrøderne. Materialet transporteres aktivt fra knivbjælken til indføringssneglen i et konstant flow. Det giver mejetærskerens produktivitet et kæmpe løft– selv i nedknækkede afgrøder.
Udstyr til solsikker
Solsikker har skrøbelige stængler og hovederne falder ofte ned på jorden, før de når ind i maskinen. Denne løsning er let at montere. Metaldæksler sættes på vinden, så hovederne ikke spiddes.
Skærebordsvogne
Transportér dine skæreborde sikkert med disse robuste ’Vario’ vogne, som også åbner muligheden for enkel og hurtig montering af forlænger i raps. De har massive centerrammer, støttehjul samt robuste aksler og dæk.
RapsProfi II
Det kan være en udfordring at høste rapsfrø: Stænglerne er viklet ind i hinanden og bælgene brister, når de rammer knivbjælken. Denne forlænger reducerer spild med op til 30 kg pr. hektar, så den betaler sig selv i løbet af ingen tid. Let at montere uden brug af værktøj.
600C MAJSSKÆREBORD
Højtydende afgrøder og hybridafgrøder med sejere stængler kan være en stor udfordring at høste. Derfor har vi bygget vores 600C majsskæreborde med fokus på pålidelighed og styrke.
Skånsom geometri
Stængelvalsernes særlige design sikrer optimal transport af afgrødematerialet. Stænglerne fremføres mere skånsomt og snittes derefter fint og ensartet af StalkMaster snitteren.
Jævn og skånsom transport
Den særlige konstruktion transporterer materialet jævnt og skånsomt og baner vejen for optimal tærskning.
Klar til landevejen på få sekunder
Med denne praktiske foldemekanisme spilder du ikke et sekund mellem opgaverne. Vælg mellem en 6-rækkers eller 8-rækkers foldeversion.
SPECIALSKÆREBORDE
Uanset afgrøden og uanset forholdene, så er der altid et John Deere skærebord, der matcher.
600 F
Suveræne præstationer i lave afgrøder:
- HydraFlex hydraulisk flydesystem
- Følger terrænets ujævnheder perfekt
- Fremragende knivbjælkefleksibilitet ved ethvert tryk
615 P
Ideelt til skårlægning i vådt klima:
- FieldGlide luftaffjedringssystem
- Dobbeltbånd for minimalt spild
- Høj ydelse ved lægning af skårstrenge
600 D
Ideelt i hvede, byg og havre, hvor afgrøden er middelydende:
- Arbejd hurtigt i lave afgrøder
- Minimum afskæringshøjde på 3,5 cm
- Skårkapacitet ved våde afgrøder eller til pickup
900 D
En overraskende billig løsning i hvede og byg, hvor halmen er middelydende:
- Gennemprøvede præstationer til en god pris
- Optimeret afgrødeflow sikrer hurtigere mejetærskning
- Yderst tilfredsstillende investeringsafkast
INDFØRINGSHUS
Uanset hvor kraftig eller grøn din afgrøde er, sørger dette kapacitetsstærke indføringshus på W serien for at omdanne den til en ensartet materialemåtte, der passer perfekt til kerneudskilleren.
Fremragende udsynsforhold
Det lange indføringshus giver føreren perfekt udsyn til skærebordet og afskæringshøjden, uden han behøver læne sig frem. Han kan også se stubhøjden bag skærebordet.
Let at justere
Frontpladen kan justeres frem og tilbage for at kompensere for forskellige dækstørrelser, afgrøder og høstforhold. Det sikrer optimal overførsel via skærebordet til hver en tid.
Multikobler med kun ét håndtag
Så bliver det ikke lettere at tilkoble skærebord.
TÆRSKNING
Den gennemprøvede W serie er kendt i hele verden for pålidelig og omkostningseffektiv ydeevne. Mejetærskerens gennemtænkte halmrysterteknologi kombinerer høj produktivitet med nænsom tærskning og en fremragende halmkvalitet under mange forskellige forhold.
Enkel og pålidelig teknologi
Hele tærskesystemet er bygget for enkel og pålidelig drift og et udbytte af bedste kvalitet. Og takket være det store effektive udskillelsesareal kan W serien let holde trit med mange konkurrerende maskiner, der benytter mere komplicerede aktive udskillelsessystemer.
- 1,50 m2 udskillelsesareal på en W serie model med 5 halmrystere.
- 1,80 m2 udskillelsesareal på en W serie model med 6 halmrystere
Tærskning
Det er let at justere den store cylinder og broens lange udskillelsesområde efter mange forskellige afgrøder og forhold. Hastighedsforskellen mellem halmlaget og tærskecylinderen sikrer en grundig indledende udskillelse.
Sekundærcylinder
Den store sekundærcylinder transporterer nænsomt materialet og fortsætter udskillelsesprocessen. Den stilbare sekundærbro forlænger det aktive udskillelsesareal.
Halmrystere
Det lange 11-trins halmrysterareal giver en fremragende kerneudskillelse i vanskelige afgrøder og håndterer afgrøden nænsomt, så halmkvaliteten er i top og brændstofforbruget minimalt. Gitterkonstruktion sikrer, at kernerne opfanges effektivt.
Kerneudskiller
Denne kerneudskiller benytter træk/slip teknologien til at frigøre hvert et korn fra det tætte halmlag. Den er uhyre effektiv, især under fugtige forhold og i tætte afgrøder.
RENSNING
Vores Quadra-Flo rensesystem er ideelt til højtydende afgrøder. Det sikrer, at kernekvaliteten er helt i top, og det kan håndtere selv de største mængder materiale.
Ufattelig let at indstille
Quadra-Flo rensesystemet giver rent korn i tanken under alle forhold, og det kræver kun minimale justeringer. Det er så effektivt, at du kan indstille soldet om morgenen, og så behøver du ikke spekulere mere på det resten af dagen.
Heavy-duty
Transportsneglene klarer med lethed store kornmængder og sikrer en jævn soldbelastning, så kornet renses effektivt. De dybe sneglrender sikrer en ensartet og jævnt flydende fordeling af materialet i rensesystemet, så du slipper for drilske ophobninger på bakkeskråninger.
4 blæsere
4 Dual-Flo renseblæsere sender en kraftig og konstant luftstrøm i 2 forskellige retninger. De separate blæsere skaber en stor trykdifference, der bevirker, at avnerne blæses væk, mens kernerne falder ned på soldet.
Effektiv forrenser
Denne effektive funktion blæser 25% af avnerne væk. Omkring 1/3 af kernerne udskilles med det samme og falder direkte ned i kornsneglen. Dette system reducerer mængden af kerner og avner, der passerer hen over over- og undersoldet.
Rensning på den enkle måde
Det udskilte kernemateriale renses let gennem over- og undersoldet. Som ekstraudstyr kan du vælge elektrisk soldindstilling, som gør det let at optimere soldene.
KORNHÅNDTERING
Vores korntanke som fås med en kapacitet på op til 11.000 liter er det perfekte match for W seriens suveræne produktivitet. De el-aktiverede tanklåg åbner vidt op for maksimal kapacitet og den høje fyldesnegl af springvandstypen, som er delt med et kardanled, svinger automatisk op, så den ikke tager plads. Tømmesneglens el-hydrauliske drev sikrer en blødere tilkobling uden remslip.
Integreret video
GreenStar 3 skærmens integrerede videofunktion giver dig et perfekt udsyn til følsomme områder, når kameraet monteres bag mejetærskeren, i korntanken eller på tømmesneglen – og det kan tilpasses, som det passer dig.
HALMSNITTER/AVNESPREDER
Hvis du ønsker at snitte og sprede restmaterialet optimalt, så er vores førsteklasses halmsnitter/avnespreder noget for dig. Systemet sikrer fin halmsnitning og ensartet spredning af et fint lag snittet halm bag mejetærskeren — selv på tværs af det bredeste skår. Det gør denne maskine perfekt til minimal jordbehandling.
Elektronisk justerbare spredevinger
Med dette ekstraudstyr opnår føreren et ensartet spredemønster i sidevind og i kuperet terræn, idet spredevingerne sender materialet mod venstre eller højre.
Fremragende halm til alle formål
Uanset om du presser halmen til strøelse eller bruger den som foder, kan det ganske enkelt ikke blive bedre. Du opnår de længste strå og det største halmudbytte. Med vores nye W serie mejetærsker vil du få en halmkvalitet så god, som du aldrig troede mulig.
Uden avner til strøelse
Med avnesprederen kan du sprede avnerne ud til siderne, mens halmen lægges i perfekte skårstrenge. Ideelt til landmænd, der presser halm til brug for strøelse.
MOTOR
Den nye W serie drives af den fineste motor, vi nogensinde har bygget: En 6-cylindret John Deere PowerTech PSX motor med turbolader. W660 modellen har en 9 liters motor på 273 kW (371 PS)*.
Hestekræfter du kan regne med
Hemmeligheden bag de imponerende kræfter ligger i de to turboladere (1 fast og 1 variabel geometrisk) og CommonRail højtryksbrændstofsystemet. Kølesystemet byder på ekstra høj kølekapacitet og sammen med luft-til-luft ladeluftkølingen, forbedrer det motorens ydeevne yderligere. Det er i sandhed et kraftværk, som ikke viger tilbage for noget!
Trin III B på den enkle måde
Den nye PowerTech PSX er så avanceret, at den helt selv kan overholde Trin III B emissionskravene. Alt hvad du skal bruge, er diesel – ingen urea (AdBlue).
John Deere "Extra Power"
Motoreffekten stiger, hvis motoromdrejningerne falder på grund af stor belastning. Med John Deere’s legendariske Extra Power er det meget lettere at udnytte kapaciteten fuldt ud, uden risiko for at motoren pludselig går i stå. Motoren yder endda et ekstra boost af hestekræfter over den nominelle effekt, som kan bruges til at tømme korntanken, mens mejetærskeren høster videre med topkapacitet. Det får du kun hos John Deere!
TRANSMISSIONER
Den manuelle 3-gears transmission har et gennemprøvet og yderst pålideligt design, som baner vejen for maksimal omkostningseffektivitet, og den vil - som alle vores transmissioner – arbejde upåklageligt år efter år med et minimum af vedligeholdelse.
Gearskifte på den lette måde
Vores helt nye 3-gears PBST transmission gør det legende let at skifte gear. Du skal blot standse maskinen, vælge det gear du ønsker ved at trykke på en af de tre knapper på armstøttekontrollen og lade mejetærskeren gøre resten.
Komfort og kontrol
Med egenskaber såsom den automatiske parkeringsbremse gør vores nye transmission arbejdet lettere. Så snart du har sat hydrohåndtaget i neutral position, aktiveres parkeringsbremsen. Det betyder større komfort og mere effektiv kontrol gennem de lange arbejdsdage.
HILLMASTER
Kuperet terræn kan være anstrengende for føreren – og når kornet glider ud til den ene side på rensearealet, kan det forringe mejetærskerens præstationer. HillMaster løser begge problemer i et hug.
Bevarer kapaciteten på hældninger på op til 22%
Takket være HillMaster kombineret med vores SlopeMaster arbejder mejetærskeren på hældninger op til 22%, som var den på flad mark. SlopeMaster holder automatisk mejetærskerens overdel plan på hældninger op til 7%, mens HillMaster kompenserer yderligere 15%.
Fyld korntanken lige til kanten
Da korntanken holdes plan, kan du fylde den helt op, så du ikke skal stoppe så tit for at tømme. Den forbedrede vægtfordeling fra side til side sikrer bedre trækkraft og stabilitet. Og når kabinen også holdes plan, holder føreren sig lettere frisk og fokuseret hele dagen lang.
JDLINK
Disse avancerede netbaserede telematiske løsninger giver maskinparkens driftsleder tidstro svar på de vigtigste spørgsmål.
- Maskinens position – i hvilke marker kører maskinerne, og helt præcist hvor?
- Sporing af maskinerne – hvor og i hvilke marker har maskinerne været, og hvad har de høstet indtil nu?
- Geofencing – hvordan kan jeg beskytte maskinerne mod misbrug eller tyveri?
- Planlægning af vedligeholdelse – hvornår er det tid til vedligeholdelse, og hvordan planlægger jeg det bedst?
- Brændstofforbrug – hvor meget brændstof bruger mine førere og til hvilke opgaver?
- Maskintimer – hvor længe arbejdede maskinen hos kunde A?
- Høstpræstationer – hvordan kan jeg overvåge og optimere mine maskiners produktivitet?
- Oplæring og instruktion – har mine førere brug for yderligere instruktion?
JDLink Harvest Module
Ved at kombinere maskin- og afgrødedata giver JDLink Harvest Module dig adgang til maskinindstillinger, udbytte, gennemløb og meget mere, mens du arbejder. Du kan sammenligne forskellige maskiner og få detaljerede produktivitetsrapporter. Derudover understøtter JDLink Harvest Module alarmer til din mobiltelefon, så du ved, om maskinerne står i marken og venter på kornvogne eller brændstof—tidstro vel at mærke. Det er det første tidstro styringssystem til kunder, som ikke blot sidder ved skrivebordet, men til driftsledere som er på farten under høsten for at overvåge driften.
ServiceAdvisor Remote
Men der er også en anden egenskab, som er fælles for hele sortimentet af JDLink pakker, og det er ServiceAdvisor Remote. Med din tilladelse kan forhandleren få adgang til dine maskiner hjemme fra forhandlerens forretning. Så hvis du har problemer, kan han gå ind og se fejlkoder og andre data omkring din maskine. Han kan endda foretage softwareopdateringer og diagnosetjek hjemme fra John Deere forretningen, så du kan være sikker på, at han er velinformeret om maskinens problemer, når han kommer. Og hvis du giver ham JDLink adgang, ved han også, hvor maskinen er. Slut med at spilde kostbar tid med at forklare, hvad problemerne går ud på, og slut med misforståelser, hvor serviceteknikeren står på din gårdsplads, mens maskinen holder ude i marken. Det bidrager alt sammen til at holde dine maskiner kørende, og til at du kan tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.
AUTOTRAC
Vores satellitbaserede håndfrie AutoTrac styresystem sikrer, at du konstant udnytter hele skærebordets bredde. Det reducerer overlapninger med op til 90% – selv efter mørkets frembrud og efter mange timer bag rattet. Da mejetærskeren selv klarer styringen, holder føreren sig frisk og veloplagt, så han har overskud til at fokusere på at optimere produktiviteten.
AutoTrac RowSense til majs
Dette modul giver dig samme høje produktivitet i majs. Særlige følere på skærebordet leverer tidstro data vedrørende rækkens position (RowSense). Hvis datastrømmen forstyrres, fylder AutoTrac automatisk hullet ud ved i stedet at levere GPS-data. Sammen sikrer disse to systemer maksimal effektiv driftstid – og enestående mejetærskerpræcision.
Download W serie specifikationer
* Maks. motoreffekt
|
W serie |