RTK (Real Time Kinematic) satellitnavigering er en teknik, som benyttes til landmåling og til automatiske styresystemer (i landbruget) baseret på bærefasemålinger for GPS signalerne, hvor en enkelt referencestation sender tidstro korrektionssignaler til maskinen (traktor, mejetærsker etc.) med ned til en centimeters præcision.
Sådan virker RTK systemet.
RTK styresystemet består af en lokal basisstation placeret nær marken eller bedriften. Den sender så korrektionssignaler til StarFire 3000 modtageren på den RTK udstyrede traktor eller maskine. Basisstationen overvåger GPS satellitternes konstellation og beregner konstant en position.
Da basisstationen ikke bevæger sig, kan fejl beregnes i realtid. Disse udsving sendes så til maskinen via RTK radioen. Maskinens modtager bruger så disse informationer til at beregne den helt nøjagtige korrigerede position.
Præcision betaler sig.
Da AutoTrac RTK systemet optimerer styringen, optimerer det også afkastet på din investering.
Nøgleegenskaber
Find flere oplysninger om produktets egenskaber nedenfor.
RTK og AutoTrac
AutoTrac og RTK systemer: Styrepræcision der viser vejen til succes
Perfekt gentagelsespræcision.
Hvis du arbejder med præcisionsdyrkning, har du brug for den bedste styrepræcision: AutoTrac og RTK systemer. StarFire RTK signalet kombineret med AutoTrac systemet giver dig den mest præcise gentagelsespræcision, vi overhovedet kan tilbyde. Det gør arbejdet meget lettere i forbindelse med etablering af såbed, udplantning, pleje af rækkeafgrøder, opkamning, spredning af gødning ved rækkespredning og kultivering.
Det problemfrie RTK system.
For mange brugere vil det mest praktiske RTK netværk over et større område være forhandlerdrevet. Hvorfor? Ved at leje en brugerlicens hos din lokale John Deere forhandler slipper du for selv at skulle sørge for en basisstation. Det betyder, at den samlede investering bliver mindre. Så slipper du også for at skulle vedligeholde den. Og det er ikke det hele. Europæiske landmænd kan også øge fleksibiliteten i RTK systemet ved at tilføje vores StarFire Mobile RTK system. Det sikrer en fantastisk høj præcision uden at være begrænset af en lokal basisstations rækkevidde eller tilgængelighed.
RTK Extend.
Med RTK Extend kan du bevare konstant fuld RTK funktionalitet, også når signalet midlertidigt falder ud, fordi der kommer hindringer i vejen. Når StarFire 3000 antennen har været aktiveret i over en time, træder “Extend” funktionen i kraft, således at RTK systemets præcision fastholdes i op til 15 minutter (to minutter hvis antennen har været aktiveret i under en time) efter at basisstationens signal er tabt.
Basisstation RTK
Basisstationen: Fleksibilitet for større præcision
Placeres hvor du vil
Basisudstyret inkluderer et stativ, men du kan også benytte et universalbeslag, så basisstationen kan monteres på en pæl, bygning, et tårn eller anden fast basis. Når du skal placere basisstationen, skal du være opmærksom på, at jo højere den sidder, jo lettere er det at opnå en uforstyrret lige linje mellem basisstationen og StarFire 3000 modtageren på køretøjet. RTK systemets signalrækkevidde (afstanden mellem basisstationen og køretøjet) i én retning er ~8km op til ~12km alt afhængig af placeringen og områdets karakter.
Basisstationen kræver 12 volt. Til permanent monterede basisstationer såsom på bygning eller radiotårn anbefaler vi en strømforsyning på 220 til 12 volt. StarFire 3000 modtageren og radioen trækker ca. 1,5 amp.
Den består af:
- StarFire 3000 modtager
- RTK radio
- RTK systemaktivering
- Kabler og stik